Små systemer, der får hverdagen til at køre.
Dandelion er et enkeltmandsfirma i København. Jeg bygger værktøjer, integrationer og hjemmesider til virksomheder, der er for små til et it-hus, men for store til papir og regneark.
Det kan jeg hjælpe med
- Værktøjer til jeres arbejdsgang
- Når et skema på papir eller et regneark er blevet for lille, bygger jeg et system, der passer til den måde, I faktisk arbejder på.
- Systemer, der taler sammen
- Webshop, kassesystem og lager skal vise det samme. Jeg kobler systemerne sammen via deres API'er, så ordrer og varer ikke skal tastes ind to gange.
- Hjemmesider alle kan bruge
- Hjemmesider, der lever op til WCAG 2.1 AA og bliver testet med skærmlæser, ikke kun med et automatisk tjek.
- Drift efter lanceringen
- Jeg sætter hosting og automatisk udrulning op og holder øje med, at systemet kører, når det er taget i brug.
Udvalgte opgaver
-
Cykeludlejning på et hotel i København
Hotellets cykeludlejning blev styret på papir. Jeg byggede BikeRentalOps, som personalet nu bruger hver dag til at holde styr på udlejningen.
Spring Boot, React, Docker, Hetzner
-
Webshop og kasse, der viser det samme
En vinforhandler med butik, restaurant og webshop havde to systemer, der ikke kendte til hinanden. Jeg designer integrationen mellem Shopify og deres kassesystem, så ordrer, varer og lager bliver holdt synkroniseret.
Shopify, REST, OAuth 2.0, webhooks
-
Hjemmeside for en boligforening med blinde beboere
Siden skulle fungere med skærmlæser for beboerne og samtidig være overskuelig for personale og pårørende, der ser den. Den lever op til WCAG 2.1 AA og er testet med NVDA.
WCAG 2.1 AA, NVDA
Hvem står bag
Jeg hedder Lucas Levy Chantelou og læser softwareudvikling på tredje år på Erhvervsakademi København. Før det blev jeg uddannet datamatiker og finansøkonom.
Ved siden af studiet arbejder jeg i receptionen på et hotel. Cykelsystemet startede som mit afgangsprojekt og blev bygget færdigt, fordi hotellet ville tage det i brug.